Side VI, 1990-

 1        

 

 

 

Anmeldelserne fejlede da heller ikke noget, både Kerrang og B.T. gav os

rigtigt gode karakterer, der var stadig bare lige et lille problem.

Pladeselskaber er s'gu lidt underligt skruet sammen ; først poster de en

frygtelig masse penge i et orkester, når så produktionen er færdig og alle

er glade, sker der intet. Vi skulle på promo-tour i USA, vi skulle toure

Europa, vi skulle dit og vi skulle dat..

 

Artillery 90'
Spændt op til lir :)

 

Intet skete.....jo vi blev fotograferet i èn uendelighed, interviewet til vi 

kunne hele vores livsforløb i søvne. Spillede på Roskilde, orange scene,

flere festival'er, både i ind- og nærmeste udland, gik nærmest bare og

ventede på, at vores manager (sådan en havde vi nemlig også) skulle sparke

liv i vores drømme om at toure staterne, men intet...

De kørte den faktisk så langt ud, at de "tilbød" os, hvis vi selv skrabede 

et par hundrede tusser sammen, ku' vi da godt komme på en eller anden

tour, som support på et eller andet tilfældigt band, så'n alt efter hvordan

det nu passede....

Det var s'gu lidt synd det gik sådan, tænk på hvad vi havde

overlevet................. næsten syv år, tre plader, måske sammenlagt 50

koncerter, en Rusland tur. Mange sjove timer, mange kreative indfald

(også af ikke-musikalsk art) og frem for alt, muligheden for at være en

slags pionérer, turde gøre noget helt ekstremt, få på puklen for det, være

ligeglade med snakken, køre på, for vi havde en mission

Vi rystede jer, og vi vidste det, og det var lige det hele vores verden

snurrede om dengang.

Thrash 'till death !